Fra stenalderkost til insektspisning og tilbage igen

Forestillingen om en hulemand, der sidder og gnasker på en kødknogle som en anden hund, er ikke helt

rigtig, da opdagelser faktisk har kunnet vise, at hulemennesker var vilde med hasselnødder. Man har kunnet analysere skelettet på opgravede fortidsmennesker, og konkludere at de levede meget sundt, datidens mennesker. Fik de nødvendige vitaminer og mineraler, man har brug for.

Omkring 1700-tallet begyndte maden at blive mindre varieret og mere ensformig. Vi gik ikke så meget på jagt som tidligere, og man begyndte at blive selvforsynende. Derfor levede man mest af alt på brød, grød, flæsk og øl. Man spiste mange ting, der kunne laves af korn, som man havde fundet ud af at dyrke. Når det blev forår, så var det mælkeprodukterne man spiste og drak mange af, fordi at det var i foråret at køerne kælvede (fødte) og begyndte at producere mælk, som man f.eks. lavede om til ost.

I 1800-tallet sker der en stor omvæltning for, ikke kun danskerne, men hele vestens kostvaner. Mange ting skete i det århundrede. Det var først i 1800-tallet at komfuret blev opfundet. Tidligere lavede man kun mad over bål, og derfor var det typisk noget med en stor gryde over ilden, som man proppede ting ned i. Derfor levede man meget af suppe og wok-retter. Gryderetter som man kalder det, var stort set det eneste, man plejede at spise. Men da komfuret blev opfundet, så kunne man pludselig have gang i flere blus på én gang. Det er jo i princippet ligesom hvis man satte ild til fire forskellige bål, når man bruger de fire blus på én gang. Dette resulterede i at vores måltider nu bestod af flere forskellige "retter" på en gang. En bøf steges på det ene blus, imens kartoflerne koger på et andet, løgene svitses på det tredje og det fjerde bliver måske brugt til at varme en sovs op. På samme tidspunkt skete der er en drastisk stigning af tallerkerner og bestik, som gjorde det muligt for familier at spise hver for sig, i stedet for at deles om en sammenkogt ret af den samme gryde.

Priserne på sukker faldt betydeligt, fordi man fandt ud af at dyrke sukker-roer, hvor man tidligere kun havde benyttet sig af sukker-rør. Derfor begyndte folk at søde deres mad meget mere end tidligere. Samtidig steg mængden på mælk, fordi at mejerier blev populært i 1800-tallet. Derfor begyndte man at tilsætte mælk i det meste, man kunne komme til. Selv i dag er der tilsat mælk i stort set alting. F.eks. er der mælkesukker i mange chips, hvor man alternativt kunne have brugt almindelig raffineret sukker. Industrialiseringen begynder for alvor.

Det var også først i 1800-tallet at kartoflen for alvor kom til Danmark, hvilket egentlig er lidt underligt, fordi at vi så hurtigt har accepteret denne besynderlige knold og gjort den til vores egen. Kartoflen er jo næsten et kendetegn på Danmark, og så er den ikke engang dansk, men derimod sydamerikansk.

Endnu en fantastisk opfindelse som kom ud på markedet er kødhakkeren. Det sparede en masse tid for de danske husmødre, at de nu kunne "kværne" kødet, frem for at skulle bruge deres energi på at skære kødet ud så småt som muligt. Hakkebøffen blev meget populær.

Før komfuret blev opfundet, var der stor forskel på de rige og fattiges madvaner, men pludselig blev det nemt og hurtigt for alle at lave mad. Det var ikke så tidskrævende længere, og derfor havde de fattige også råd til det.

Efter anden verdenskrig sluttede i 1945, begyndte man at spise mindre kød, fordi at velstanden i Danmark var dårlig efter krigen. Det handlede meget om at leve så billigt som muligt, så derfor var grøntsage den første løsning for de fleste.

I 1957 kommer den første dybfryser frem, hvilket betyder at færdigvarer også bliver meget populære, for så kan man nemt lige tø en dybfrossen ret op. Et opsving af dåsemad sker også på det tidspunkt.

I 1960'erne kommer der mere velstand i Danmark igen, og det betyder at folk bruger penge på at tage ud at rejse. Derfor får vi indført udenlandske retter som pizza, lasagne og burgere. På samme tidspunkt begynder kvinderne at komme på arbejdesmarkedet, hvilket betyder mindre tid til at lave mad. Det var dér at fastfood rigtig slog ind, fordi det var smart og hurtigt.

I slutningen af 70'erne begyndte man rigtig at bruge ordet fastfood, og i 1981 åbnede den første MacDonalds i Danmark.

Hvem ved, hvad vi mon vil spise om 20, 50 eller 100 år? Nogle mener, at insekter vil blive den nye super-spise, fordi at de på så lidt plads indeholder så mange gode næringsstoffer og er sprængfyldte med protein. Faktisk er man flere steder i Holland, begyndt at "dyrke" græshopper.

Mange er begyndt på den såkaldte stenalderkost (også kendt som palæo), som går ud på at man ikke må spise nogle form for kornsorter og mælkeprodukter. Det er vel et skridt tilbage i tiden, eller hvad?