top of page

kost i København

  • Karla C. Bro-Rasmussen
  • 4. feb. 2016
  • 2 min læsning


En torsdag morgen steg vi på toget, som satte kurs mod storbyen København. Vi havde nemlig en aftale med madhistoriker Asmus Gamdrup P. Jensen, som er medejer af butikken kost. Som Asmus selv siger, er madhistoriker egentlig ikke en rigtig titel, man kan have, men den passer nu alligevel meget godt på ham, for Asmus er uddannet historiker, som har specialiseret sig i mad.

Selvom vi kom 40 minutter for sent til vores aftale med Asmus, på grund af forsinket togtrafik, så mødte han os i godt humør med åbne arme som et imødekommende menneske, og man kunne ikke andet end øjeblikkeligt at føle sig godt tilpas i hans selskab. Al nervøsitet der var for interviewet, forsvandt som dug for solen, da han tilbød os at sætte os i sofaen og gøre os det selv behageligt.

Vi havde hjemmefra forberedt 11 spørgsmål til Asmus, selvfølgelig om emnet mad, som han besvarede på omkring en halv time. Ud fra den information han gav os (og mere til), har vi lavet en historisk tidslinje, du også kan finde her.

Derefter viste han os rundt i køkkenet og butikken og forklarede os om det fremragende projekt, som hans gode ven Peter Nøhr, tidligere kok for Michelin-restaurant, startede, og som Asmus efterfølgende er blevet en del af. På Sønder Boulevard ligger nemlig butikken kost, som er et sundt (semi)fastfood koncept. Det går ud på, at Peter hver uge sammensætter tre nye retter, som man så kan vælge imellem. F.eks. kan jeg gå ind i kost og bede om ret nummer to til fire personer. Så vil Asmus eller Peter pakke mig en boks med de råvarer jeg skal bruge, præcis afmålt så man undgår madspild, så jeg selv kan gå hjem og lave retten. Man sparer tid, fordi man ikke selv skal ud at finde alle fødevarerne, og så får man leveret en opskrift lige i hånden, som er håndgribelig.

Alle opskrifterne er amatør-niveau, så alle kan være med, og de har også prøvet at lave opskrifterne sådan, at de ikke tager alt for lang tid at kokkerere. Derfor kan man næsten kalde det sund fastfood, undtagelsen er at man får leveret råvarerne i stedet for selve retten.


Alle opskrifterne er desuden også vegetariske, men så kan man vælge at købe et stykke kød eller fisk med til at stege/tilberede ved siden af. Alle råvarerne kan også købes enkeltvis.

Asmus og Peter vægter kvalitet og dyrevelfærd meget højt, så derfor prøver de på at købe så økologisk og biodynamisk som muligt. Desuden så har de direkte kontakt til deres leverandører, så de selv kan sikre sig, at vilkårerne er gode nok.


Disse to mænd har også sammen skrevet en bog om kål, som logisk nok hedder Kål. Godt og simpelt.

Du kan finde dem her på denne hjemmeside.


 
 
 

Comentarios


Who's Behind The Blog
Recommanded Reading
Search By Tags
Follow "THIS JUST IN"
  • Facebook Basic Black
  • Twitter Basic Black
  • Google+ Basic Black
bottom of page